Ikon

Thors Bakke højhus

HØJHUS

Jan Sisseck skrev i Randers Amtsavis 15. august 2019: “Borgmester Torben Hansen (S) og direktør i Nørresundby Boligselskab, Lars Emborg, var blevet udstyret med hver sin spade, så de synkront kunne foretage et første spadestik, men for at gøre markeringen af byggestarten en tand ekstra spektakulær blev deres flytten rundt med jord suppleret af en gravko bemandet med Kurt Poulsen, der er koncerndirektør i KPC, som er bygherre og entreprenør på og udvikler af byggeprojektet. Nørresundby Boligselskab er medbygherre, idet selskabet står for de almene boliger, som er en del af det omfattende projekt. Torben Hansen kaldte torsdagen en stor dag og en glædens dag. Det er startskuddet til et hus, som bliver ikonisk. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om, sagde han blandt andet. Foran sig så borgmesteren tilblivelsen af en ny lille by i byen.- Her er restauranter, her er en biograf og et sundhedscenter, og her er ældreboliger. Og snart kommer her også familie- og ungdomsboliger. De sidstnævnte passer fint sammen med konklusionen i en nyligt offentliggjort undersøgelse, som placerer Randers som Danmarks fjerdebedste studieby efter København, Aarhus og Odense, sagde Torben Hansen. Han roste endvidere Arkitema, der har tegnet det kommende byggeri, for at afspejle grundens dna. De fleste af os kan vist godt huske Thor Bryggeriernes høje, hvide silo. Nu får vi en ny, høj og hvid bygning samme sted, sagde han.”

ORDBOG

Ikon -et, -er (fra græsk eikon billede) helgenbillede (inden for den græsk-katolske kirke) (Lis Jacobsen, red.: Nudansk ordbog, 1979) og, ved jeg, for eksempel fra Andrej Tarkovskijs film Andrej Rubljov inden for den russisk ortodokse kirke.

Andrej_Rubljov_Treenigheden

Reklamer

Garniture

garniture fra fransk garniture afledt af garnir, se garnere; garnere fra fransk garnir forsyne, egentlig omgive med noget, der beskytter. (Lis Jacobsen, red.: Nudansk ordbog, 1979)

En fotoklub beder mig fortælle om de udsmykninger, ekstra, og vil nogen mene unødvendige, tilføjelser på bygninger i byen som jeg kender og kommer i tanker om, by-garniture kalder de det. Det gør jeg så. Mener jeg har fotografier af sådanne detaljer som Mette Lunden har optaget, kigger efter og finder i første omgang de her:

 

Kloakdækslerne er tilføjet byvåbnet, som er det himmelske Jerusalem. Se siden Randersbiografi og scroll til afsnittet 1400 / Byens hjerte, hvor jeg forklarer hvorfor jeg mener at byvåbnet har sin tanke fra Johannes åbenbaring.

Det smukke rokokopanel er en detalje blandt flere i den forunderligt bevarede dør i den forbavsende (i denne brutale by) overlevede renæssancegårds forhus mod Vestergrave.

Gitter af sammenføjede lanser foran den jødiske begravelsesplads.

Vindeltrappen ved det tidligere dommerkontor på Tøjhushavevej fører ned i den dengang så vidunderlige dommerens have som nu er en mere end grim parkeringsplads. Mn vindeltrappen er funktionalistisk smuk.

Dianas dejlige hestehale, den tidligere Amtmandens have i Østergade lige før rundkørslen.

Mette Lunden Dianas fod

Dianas fod.

Solur på Sct. Mortens Kirke.

Den stilfærdigt overdådige afslutning på gelænderet for trappen til den nuværende retsbygning som er hundrede år gammel og som har bevaret sin dengang nye klassicisme til detaljerne yderst.

Arkitekt J. P. Hjersings omhyggeligt gennemtækte  og tegnede Lilletorv  med Laurenti brønd Det fine, fine havdyr i bronze er vist blevet stjålet? Det er så vigtigt at der findes kameraer og fotografer…

Strandeng

Finn Larsen Jens Otto Krags Plads 2

Fotografen Finn Larsen fra Malmö har tidligere boet og arbejdet i Randers, som han lærte at kende i hver en krog, er ofte tilbage i lange besøg, hvorunder han iagttager enhver forandring.

I går sendte han dette fotografi fra en hel suite af optagelser på Jens Otto Krags Plads med den her vist nok ironiske kommentar: “der er kønt i Randers – og der er salttålige planter langs Randers fjord ?????????”. Ja, der kom lige et fint svensk ord med.

Arkitekten Jørgen Hjersing og jeg tegnede og skrev i sin tid et forslag til nyindretning af Østergrave og tilstødende gader og pladser og der dette om Jens Otto Krags Plads:

“Parkeringspladsen og de åbne arealer bag Kulturhuset og parkeringshuset udnytter vi til en ny randbebyggelse, boliger og liberalt erhverv, mod Rosenørnsgade. Derved fremkommer et fint lille kvadratisk byrum, navngivet efter byens statsminister og folketingskandidat gennem alle årene. Født i det nordøstlige hus på det nye torv, som vi  forsyner med en parisisk stemning af træer og lave lygter, som han ville elske.”

Man kan beherskes af minder fra dage ved havet på strandbreddens sand og i den bløde eng bagved og man kan mindes en aften på en bænk i en fremmed by man ofte kommer tilbage til. Den kommunale tekniske forvaltning på den ene side og Jørgen Hjersing og jeg  – og jeg tror endvidere Finn Larsen på den anden side ser forskelligt på hvad Jens Otto Krags Plads brug for.

https://randersbiografien.wordpress.com/randersbiografi-1-2/ (scroll ned til 1795 / Slotshaven på Østervold)

Søndag den 21. april 2019

Det er påskedag, jeg kører i god tid til gudstjeneste i Sct. Mortens Kirke. Det er meget lang tid siden jeg har været her. Når jeg har været i kirke har det været i Klosterkirken om eftermiddagen. Men nu kører jeg på scooteren gennem gårdpassagen fra Torvegade omgivet af klokkernes kimen og forbi det nye sakristi som jeg bare ved er der som en selvfølgelighed, ser det ikke, mærker det med min krops venstre side, for jeg er optaget af stilladser og afspærringer foran Faarups Farvehandel som er det fine hus lige over for kirkens vest indgang.  Der er alvorligt vedligeholdelsesarbejde i gang. Alt er så rigtigt og opryddet til påskedagene. Det er et nyt tag de er i gang med. Jeg er tryg. Og jeg er glad. Det smukke kirketorv vil nu være meget bedre sikret.

Mette Lunden Kirketorvet2 P1060332

Sådan fotograferede Mette Lunden en eftermiddag for nogle få år siden det jeg så i dag i medlys. Det var før byggearbejdet med det nye sakristi var i gang. Fotografiet skærer den nu nedrevne bygning, det tidligere sakristi fra. Og jeg ser ikke den nye, det er nu en selvfølgelighed i omgivelserne. Torvet lever årenes forandringer og holder sin stemning fast. Det gule hus i blikkets retning, Faarups farvehandel er nu sikret. Det nye tag er snart færdigt. Og med det er det vigtige lille torvs levetid forlænget.

Jeg kommer forbi forhindringer og mange kirkegængere på vej, stiller scooteren og går forsigtigt følende mig frem tæt forbi Laurids Jensen Essenbæks vældige billedskæring på vestdøren, jeg holder mig tæt til den nordlige, opslåede fløj

 

https://randersbiografien.wordpress.com/randersbiografi-2/ (Scroll ned til overskriften KIRKETORV)

 

Per Kirkeby: Getsemane

per_kirkeby_getsemane_600x600 (2)

Per Kirkeby (1938-2018): Getsemane, altertavle i Sct. Mortens Kirke (2004) og digte fra Den Arktiske Ørken (2004)

(9)

Bjælkens knast. Et medfølende øje. Måske er englene knaster / i en meget stor bjælke. / Og den hvide farve er slet ikke sne. / men kan alligevel dække de fældede træstammer.

(17)

I Gethsemane have skifter det til efterår / Der er intet jeg kan gøre ved det / Billedet følger med

(31)

Blot at glemme går ikke / der er blot at lade tiden gå. / Tiden går / træer fældes / stubbenes savflader lyser.

(32)

Figurer bliver til træstubbe / i aftenhaven / koldrosa strøg over himlen / lysende bjælke

(43)

På plankebordet / vakler opstillingen af vinglas og brød / “Herre, lad dette bæger gå mig forbi,” / råber stubben fra sin lysende savflade.

(73)

Vinden der går gennem havetræernes løv / er isbjørne-lyd / hvid skræk på nattelagner / lagen afslører træer malet af Altdorfer / Buskadset er eroderede terrasser /  fra Brønlund fjord i den arktiske ørken. / Drivtømmer af korsbjælker og kiler / sovende disciple i min have.