SCT. MORTENS KIRKE

FONTELUKKELSE

Billedskærer Laurids Jensen Essenbæk, 1695.

ULDALLS RÆSONNEMENT

Det er en lille ting for Frits Uldall med det spor efter en dør i korsarmens østmur, han glemmer den i sit vældige materiale af alle sine iagttagelser. Glemte dengang at konkludere hvad var det nu med den dør. Han tegnede med to små præcise linjer dens placering ind på sin grundplan af kirkebygningen som den var, da han var færdig med den omfattende istandsættelse.

Han kaldte den “g” på grundplanen og skrev den ind i signaturforklaringen: g tilmuret dør til Kong Hans’  kapel. Det har man mange steder i litteraturen kaldt korsarmen mod syd. Inde i denne sydfløj markerer Uldall med et “s” lige foran det høje vindue, at det er døbefontens plads fra 1695 til 1827. Og signaturen “r” ved nordlige sideskibs gavl angiver døbefontens plads til 1695.

Det hele tyder på at Uldalls opfattelse er, at østdøren “g” har haft sin betydning for baptisteriet i sydfløjen efter 1695, altså foreløbigt kan dateres til det årstal, som så kan ses stammer fra baptisterievæggen “q” lidt nord for døbefonten. Uldall kalder den skranken og i parentes fontelukkelsen. For i indskriften på det store fornemme billedskærerarbejde læste han og læser nu jeg, at købmanden Christen Nielsen og hans hustru Maren Mortensdatter det år skænkede kirken kunstværket. Årstallet 1695 er omdrejningspunktet for ræsonnementet. Jeg tror det for Uldall var en selvfølge, han behøvede ikke skrive det.

1513, måske før, måske lidt senere etableres østdøren “g” som en del af opførelsen af Kong Hans Kapel som indgang.

Nybo Rasmussen, 22f: “… I hvælvingen <i Kong Hans Kapel>findes endnu et kalkmaleri af det danske rigsvåben med følgende indskrift: ‘ Hans af Guds nåde konge af Danmark… Han døde i Herren i det Herrens år 1513.”

Uldall, 359, note 1: “Den nævnte port eller dør på Kong Hans Kapel har formodentlig dannet den oprindelige adgang til dette…”

1695 Østdøren “g” åbnes eller tages i brug i forbindelse med at døbefonten placeres i Kong Hans Kapel bag fontelukkelsen som er skænket til kirken til dette formål.

Uldall, 356:  “… og  skranken fra 1695. Som det ses af indskriften på sidstnævnte, var den oprindelig bestemt til ‘fontelukkelse’, idet døbefonten stod i rummet bag samme indtil 1827… Før 1695 havde fonten sin plads i den vestlige ende af det nordlige sideskib… Uldalls plantegning: “r – døbefontens plads til 1695” og “q – Skranken i Kong Hans Kapel (Fontelukkelsen) “s – Døbefontens plads fra 1695 til 1827”

1744 Østdøren “g” indgår i etableringen af et nyt privat pulpitur.

Uldall, 358, note 2: “… tilladelse til at opføre et nyt pulpitur, som anbragtes i Kong Hans Kapel op ad den østlige mur og med indgang gennem denne samt støttende sig til pillen henimod koret.” Og 359, note 1: “… Den nævnte port eller dør <g>på Kong Hans Kapel har formodentlig dannet den oprindelige adgang til dette, og har, efter at pulpituret var opført, atter  været benyttet fra 1744 –1862, da den tillukkedes.”

1827 Østdøren “g” mister betydning, da døbefonten flyttes til det nordvestlige hjørne af koret, hvor den står, til den i forbindelse med Uldalls indvendige istandsættelse flyttes til midt i koret, hvor den nuværende døbefont fra 1950 også står.

Uldalls plantegning: “t – Døbefontens plads før 1870” og “n –  Døbefontens nuværende plads.”

1843 Østdøren “g” ses på Rasmus Henrik Kruses prospekt fra det år midt i Kong Hans Kapels østmur.

Israelsen, 69, billedtekst: “… Endnu ses den oprindelige syddør og en indgang til Kong Hans Kapel.

1862 Østdøren  “g” mures til.

Uldall, 359, note1: “… den oprindelige adgang til dette <Kong Hans Kapel) har efter at pulpituret var opført, atter været benyttet fra 1744 – 1862 , da den tillukkedes.

Altså østdøren “g” er etableret ved opførelsen af Kong Hans Kapel 1513 har med vished ser det ud til været i brug gennem lange perioder frem til 1862, da den blev tillukket, altså kort før Frits Uldalls indvendige istandsættelse 1869 – 70.

Litt.:

Frits Uldall: St. Mortens Kirke i Randers. I Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, bind 3, 1870-71, side 323-375.

Peter Bondesen, red.: Sct. Mortens Kirke i Randers 1494 – 1994, Randers 1994. Heri Jørgen Nybo Rasmussen: Randes Helligåndskloster, 9ff og N. J. Israelsen: Bygningen, 59ff.

Allan Berg Nielsen og Jens Vellev: Arkitekt Frits Uldall – arkæolog i Jylland, 1985, istandsættelsen kort nævnt side 29.

 

FIRE ENGLE

Billedskærer Laurids Jensen Essenbæk, 1695.

Den 1. maj 2014 skrev jeg til kollegerne Flemming, Otto og Frank i menighedsrådet  med tak for en samtale aftenen før om katafalken:

Merete Bergild og Jens Jensen skriver i afsnittet ”Sognekirkens inventar” i Peter Bondesen, red.: ”Sct. Mortens Kirke i Randers 1494-1994”, side 105: ”På museet befinder sig også Randers Købmændenes ældre liglavs børneligbåre (1695), der sikkert oprindeligt som de andre ligbårer i byen har haft sin faste plads nederst i kirken. 4 engle i hvidt klædebon med guldstafferinger understøtter båren.

Lauridtz Jensen Essenbæks mange værker i Sct. Mortens Kirke viser ham som en dygtig billedhugger i barokkens stilart. Han kan kendes på, at de udskårne menneskeskikkelser og engle har et noget sammenbidt udtryk i ansigtet, hvilket skyldes en skæv, nedadvendt mund. Samtidig er der over figurerne en egen monumentalitet og stoisk ro understreget af de lange elegante foldekast i klædedragten.”

Vi fandt de fire engle på Klosterkirkens loft under et kirkesyn for mange år siden, og klosterforstander Erik Hübertz forærede dem til Sct. Mortens Kirke, da Ebbe Marxen og jeg senere fortalte om vores idé om at bruge dem på en ny katafalk. Den blev tegnet af Ebbe Marxen og formodentlig lavet af snedkermester Poul Nielsen. Malermester Flemming Bülow Nielsen farvesatte og malede katafalken, som dengang fik sin plads bag alteret ved ophænget til de varierede løsdele.

Nu må jeg hen i kirken og se på englenes munde og deres kjortlers foldekast. Jeg er jo af den opfattelse, at de fire engle kan stamme fra Jensen Essenbæks ligbåre til Købmandsliglavet og fortjener den tilskrivning.